Priser

Priser

Synsundersøgelse og synstræningsforløb

Hos Syn i balance får du et trygt og gennemsigtigt forløb, hvor vi altid starter med en grundig synsundersøgelse. På baggrund af resultaterne vurderer vi sammen, om synstræning er den rette løsning for dig eller dit barn.

Synsundersøgelse
En omfattende undersøgelse på 60-90 minutter, hvor vi gennemgår dine symptomer, måler synsfunktion og tester samsyn, øjenbevægelser, 3D-syn og fokuseringsevne. Du får en ærlig og faglig vurdering af dit syn samt svar på alle dine spørgsmål.
Kr. 1.200

Modul 1 – 4 klinikbesøg inkl. udstyr
Hvis du vælger at gå videre, starter vi med et basisforløb på fire klinikbesøg. Her får du også adgang til udstyr til hjemmeøvelser, så du kan træne dagligt mellem besøgene. Ved hvert klinikbesøg tilpasser vi øvelserne, så de matcher din udvikling og dine behov.
Kr. 4.500

Efterfølgende klinikbesøg
Når Modul 1 er afsluttet, kan du fortsætte med enkeltbesøg efter behov. Her evaluerer vi din fremgang, justerer træningen og sikrer, at du når dine mål.
Kr. 800 kr.

Rapport til forsikringsselskaber eller kommune
Ved behov kan jeg udarbejde en faglig rapport til forsikringsselskaber eller kommunen, som dokumenterer dit synsproblem og det igangsatte forløb.
Kr. 1.000

Betaling efter endt konsultation via Mobilepay, bankoverførsel eller kontant.


Hos Syn i balance er hvert forløb individuelt tilpasset, så du får præcis den støtte, du har brug for. Vi starter kun et træningsforløb, hvis du føler dig helt tryg ved undersøgelsen og vurderingen – og du er naturligvis med i beslutningen hele vejen.

Book tid

Om mig

Specialiseret i samsyn og synstræning

Jeg hedder Mette og har arbejdet med syn siden 2007. Som autoriseret optometrist og neurooptometrist har jeg specialiseret mig i samsynsproblemer og deres betydning for både børn og voksne. Min tilgang er personlig og faglig på samme tid – med fokus på at skabe bedre livskvalitet gennem et stærkere syn.

Tegn på nedsat samsyn

Når øjnene ikke arbejder sammen

Hovedpine, trætte øjne, svimmelhed eller læsevanskeligheder kan være skjulte tegn på, at øjnene ikke samarbejder optimalt. Mange opdager først problemet, når hverdagen bliver præget af koncentrationsbesvær eller ubehag ved skærmarbejde. Her kan en synsundersøgelse give klarhed og åbne døren til løsningen.

Samsyn og indlæring

Når synet bliver en barriere i skolen

For et skolebarn er samsyn afgørende for at kunne læse, skrive og følge med i undervisningen. Når samsynet er ustabilt, kan selv små opgaver kræve enorme kræfter – og føre til hovedpine, uro eller mistrivsel. Med den rette synstræning kan barnet få bedre forudsætninger for både indlæring og trivsel.