Skelen betyder, at øjnene ikke peger i samme retning. Ved indadskelen (esotropi) drejer det ene øje ind mod næsen, mens øjet ved udadskelen (exotropi) drejer udad. Der findes også vertikal skelen, hvor det ene øje står højere eller lavere end det andet.
Størrelsen af skelen kan ændre sig afhængigt af, om man ser på afstand eller tæt på, hvilken retning man kigger i, og hvor belastet synssystemet er.
Skelen kan være til stede hele tiden eller kun i bestemte situationer, for eksempel når man er træt.
Hos nogle giver skelen dobbeltsyn, mens hjernen hos andre vælger at undertrykke synsindtrykket fra det ene øje for at undgå dobbeltsyn. Det kan påvirke synsudviklingen, dybdesynet og øjnenes evne til at samarbejde.
Øjenstilling og samsyn er ikke det samme
Når en skelen vurderes, er øjenstillingen naturligvis vigtig. Men et par øjne, der ser lige ud, er ikke automatisk ensbetydende med et velfungerende samsyn.
Samsyn handler om hjernens evne til at modtage, koordinere og kombinere informationen fra begge øjne til en samlet synsoplevelse.
Det har blandt andet betydning for vores dybdesyn og for vores evne til at orientere os præcist i rummet.
Derfor kan det være relevant at undersøge den funktionelle brug af synet, også selvom en skelen er lille eller ikke altid er synlig.
Hvad undersøger jeg ved skelen?
Ved en neurooptometrisk undersøgelse ser jeg på mere end selve øjenstillingen. Undersøgelsen tilpasses den enkelte og kan blandt andet omfatte øjnenes stilling og bevægelser, hvilket øje der foretrækkes til fiksering, evnen til at skifte mellem øjnene, samsyn, suppression, stereosyn/dybdesyn og hvordan synssystemet reagerer, når kravene ændres.
Jeg er også interesseret i historien bag skelen. Hvornår begyndte den? Er den konstant eller periodevis? Bliver den tydeligere ved træthed? Er der tidligere foretaget behandling eller operation? Og oplever personen selv gener i forbindelse med synet?
Alle disse oplysninger er med til at danne et billede af, hvordan synssystemet fungerer – ikke blot hvordan øjnene ser ud.
Skelen hos børn og voksne
Skelen kan forekomme hos både børn og voksne. Hos børn er det særligt vigtigt at være opmærksom på synets udvikling, fordi hjernen gennem barndommen udvikler evnen til at bruge og koordinere informationen fra de to øjne. Ved skelen kan denne udvikling påvirkes, og barnet kan udvikle forskellige strategier for at håndtere synsindtrykkene.
Hos voksne kan skelen have været til stede siden barndommen eller opstå senere i livet. En nyopstået skelen kan blandt andet give dobbeltsyn og bør altid undersøges af øjenlæge, da der kan være forskellige årsager til, at øjenstillingen ændrer sig.
Uanset alder er det relevant at se på mere end selve øjenstillingen. Hvordan øjnene arbejder sammen, og hvordan hjernen bruger informationen fra begge øjne, er en vigtig del af den samlede vurdering.
Kan synstræning hjælpe ved skelen?
Synstræning kan være relevant for personer med skelen, træningen skal tilrettelægges ud fra den enkeltes synsfunktion og forudsætninger.
Synstræning er ikke træning af øjenmusklerne, selvom det ofte bliver opfattet sådan. Det handler i stedet om at træne samspillet mellem øjne og hjerne – hvordan øjnene styres, hvordan de arbejder sammen, og hvordan hjernen bruger informationen fra begge øjne. Afhængigt af undersøgelsens resultater kan der blandt andet arbejdes med bevidstheden om information fra begge øjne, fiksering og øjenbevægelser, kontrol af øjenstillingen, suppression, fusion og stereosyn.
Træningen tilrettelægges individuelt og udvikles gradvist i takt med, at synssystemet bliver i stand til at håndtere større krav.
Synstræning er ikke den rette løsning for alle former for skelen. Derfor er en grundig undersøgelse vigtig, før man vurderer mulighederne for et træningsforløb.
Mere end et spørgsmål om lige øjne
For mig er det vigtigt, at børn, voksne og forældre får viden om forskellen mellem øjenstilling og samsyn.
Ved skelen bør spørgsmålet derfor ikke kun være, om øjnene står lige.
Vi bør også være nysgerrige på, hvordan de to øjne bruges, hvad hjernen gør med informationen fra dem, og hvordan synet fungerer i hverdagen.
Det er netop den funktionelle del af synet, jeg har fokus på i Syn i balance
