Undersøgelsen og forløbet

Første skridt er en grundig synsundersøgelse

Hos Syn i balance starter vi altid med en indledende samtale, hvor vi taler om dine symptomer, din livsstil og eventuelle tidligere sygdomme.

Derefter følger en række målinger, hvor vi blandt andet tester:

  • Synsstyrke og skarphed
  • Øjenbevægelser og samsyn
  • Evnen til at fokusere og stille skarpt
  • 3D-syn og dybdeforståelse
  • Konvergens (evnen til at fokusere tæt på)

På baggrund af undersøgelsen får du en klar og ærlig vurdering af din synsfunktion. Derefter kan du i ro og mag beslutte, om du ønsker at gå videre med et træningsforløb.

Synstræning – sådan fungerer det

Et træningsforløb kombinerer klinikbesøg og hjemmeøvelser. Typisk mødes vi i klinikken hver 3.-4. uge, hvor vi evaluerer din udvikling og justerer øvelserne. Imellem besøgene træner du 15-20 minutter dagligt hjemme.

Jeg benytter både klassiske metoder og det digitale træningssystem Eyebab, som via interaktive øvelser hjælper med at styrke samsyn, koordination og koncentration.

Målet er, at de visuelle færdigheder bliver automatiske – så dit syn fungerer naturligt og ubesværet i hverdagen.

Book online

Om mig

Specialiseret i samsyn og synstræning

Jeg hedder Mette og har arbejdet med syn siden 2007. Som autoriseret optometrist og neurooptometrist har jeg specialiseret mig i samsynsproblemer og deres betydning for både børn og voksne. Min tilgang er personlig og faglig på samme tid – med fokus på at skabe bedre livskvalitet gennem et stærkere syn.

Tegn på nedsat samsyn

Når øjnene ikke arbejder sammen

Hovedpine, trætte øjne, svimmelhed eller læsevanskeligheder kan være skjulte tegn på, at øjnene ikke samarbejder optimalt. Mange opdager først problemet, når hverdagen bliver præget af koncentrationsbesvær eller ubehag ved skærmarbejde. Her kan en synsundersøgelse give klarhed og åbne døren til løsningen.

Samsyn og indlæring

Når synet bliver en barriere i skolen

For et skolebarn er samsyn afgørende for at kunne læse, skrive og følge med i undervisningen. Når samsynet er ustabilt, kan selv små opgaver kræve enorme kræfter – og føre til hovedpine, uro eller mistrivsel. Med den rette synstræning kan barnet få bedre forudsætninger for både indlæring og trivsel.